Fonden Spangen er beliggende i den naturskønne Gudenådal.
Hovedbygningen er moderniseret og er 242 m2, fordelt på 2 plan. Alle børn og unge har eget værelse. Derudover er der i 2018 opført et nyt hus på 50m2.
Derforuden er der flere omkringliggende bygninger som indeholder værksteder, hestestald, garage, cykel rum og ikke mindst en træhytte, som er indrettet som kreativt værksted.
Vi har 150.000 m2 grund, hvor der er legeområder med trampolin, mexicanske hængekøjer, bål, hulebyggeri, ATV bane, basket og fodbold mål mv. Endvidere er der urtehave og højbede. På vores marker går Spangens heste.
Vi er bosiddende på landet, men tæt på et på det mindre lokalsamfund i Resenbro. Vi har kun 900 m til den lokale skole, klub, sportshaller og børnehave. I byen er der også supermarked, grillbar og pizzeria.
Naturen i området er en stor force, som vi benytter os meget af i vores pædagogiske arbejde. Der er bakkekamme, store træer, enge, skove og ådale og tæt på er der en smukke søer som der ofte bades i om sommeren.
Samt en nedlagt og asfalteret jernbanestrækning på ca. 40 km, som bruges vi til cykelture, rideture, gåture og rulleskøjteløb.